Nyhedsbrev

 

Jeg har netop sendt en af mine unge coachingkunder ud af døren. Dygtig pige. Pligtopfyldende. Styr på tingene. Fine karakterer.

Hendes forældre havde kontaktet mig, fordi hun var fuldstændig ødelagt af nerver ved tanken om den forestående eksamenstid. Så ødelagt at hun ikke sover godt. Bruger rigtig meget tid på at tænke og tale om eksamen. Brød helt sammen, da hun skulle fortælle mig om det. Og alt dette på trods af, at hun aldrig har været til en ”rigtig” eksamen før. Sådan en med censor og grøn dug og det hele.

Et godt eksempel på hvad der kan ske, når frygten virkelig har taget over. Men der er heldigvis hjælp at hente.

Helt naturligt søger vi mennesker tryghed, når vi mærker frygt bl.a. ved at fortrænge den. Men frygt er sådan indrettet, at den vokser, når vi ikke taler om den. Nogen gange helt ud af proportioner. Derfor er det en rigtig god ide at undersøge frygten til bunds – og blive 100% bevidst om, hvad der er realistisk og hvad der blot er tankespind.

Hvordan kan man fx have et helt realistisk billede af en eksamen, hvis man aldrig har været til en? Så må tankerne udelukkende være baseret på historier og erfaringer fra andre – og måske overgjort en smule. Og hvem siger, at det er sandheden for dig?

Det er en god ide at undersøge dit worse case-scenario med spørgsmålet: ’Hvad er det værste, der kan ske?”. Og sørge for at have en strategi klar, hvis situationen skulle opstå (…hvilket den jo i bund og grund sjældent gør). Mange frygter fx, at den berømte klap går ned. Her kan det være en trøst at vide, at det bare er signal fra hjernen om iltmangel, og at man blot skal trække vejret dybt et par gange for at få ”hul igennem” igen.

Mange af de unge, som jeg møder i coaching eller på mine kurser i at klare sig godt til eksamen, er bange for at skuffe deres forældre med en lav karakter eller eventuelt at dumpe. Når jeg så stiller spørgsmålet: ”Hvad er det værste ved det?” et par gange, konkluderer de selv: ”Det er jo slet ikke så slemt. Risikoen for at jeg ender på gaden og må tigge er nok ikke så stor.”

(Pssst...! En kærlig reminder til os forældre om at huske at fortælle vores børn, at vores kærlighed ikke er betinget af høje karakterer. Børn er ikke tankelæsere, og hvis vi har (alt for) meget fokus på deres præstationer og karakterer, kan det hurtigt medføre et unødvendigt præstationspres.)

Den gode nyhed er, at der er en del ting, som du selv kan gøre for at blive eksamensklar. Primært ved at sætte tankerne om eksamen i en helt ny ramme.

Spørg dig selv: ”Hvad er det gode ved eksamen? Hvilke styrker og støttende erfaringer har jeg med i min rygsæk? Hvad skal der til for at gøre eksamen til en sjov oplevelse?”.

Eksamen er fx en enestående mulighed for at demonstrere alle de færdigheder, som du har brugt et helt år på at lære. Eksamen er også en fest – dug på bordet og en afslutning på et kapitel.

Forbered dig mentalt ved at køre en indre film af eksamenssituationen, hvor du klarer det godt. En teknik, som mange sportsfolk benytter inden en stor konkurrence.

Du kan også finde en god støttende sætning eller mantra, som du kan bruge i hele processen fx ”Jeg kan mit stof – og jeg har gjort det før”. Det hele starter ofte ved tanken – hold derfor ekstra fokus på dine tanker om, at du vil klare det.

Sørg for at være ekstra god ved dig selv, din krop og dit hoved i eksamenstiden.

Og nej, det kan absolut IKKE anbefales at læse non-stop! Tænk på din hjerne som et batteri. Når du læser og er fokuseret, tapper du strøm. Dyrk motion, lav sjove ting og sov godt og nok for at lade batteriet op igen.

 

Betragt pauser som et MUST og et pusterum. De er nødvendige for, at du er i stand til at præstere optimalt.

 

Den gode forberedelse er nøglen til det hele. Strukturer din læsning og læs det sværeste først. Og glem ikke små gode belønninger undervejs.

 

Jeg ved, at du kan og har alt det, der skal til – og ønsker dig en fornøjelig eksamenstid. 
 

 

De kærligste hilsner
 
Ulla