Nyhedsbrev

Jeg skriver om selvværd, negative tanker og alt det andet, der afholder os fra at føle os smukke, dejlige, enestående, modige og gode nok. Jeg annoncerer events og kurser i nyhedsbrevet og giver dig selvfølgelig også masser af tips til at blive en endnu bedre udgave af dig.

Vi ses i din mailboks.

Ulla

Navn
Virksomhed
E-mail
For at forhindre spam bedes du indtaste tegnene i feltet herunder:
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
18/3 2016 - Lad ikke frygtens klamme hånd lamme dig!

Lad ikke frygtens klamme hånd lamme dig!

 
 

 
Kære læser

Du kender sikkert godt de dage, hvor alting bare kører. Du er glad. Ting lykkes. Du får noget fra hånden. Du er let om hjertet. Du smiler udadtil og indadtil. 

Andre dage sker der ingenting. Du rykker ikke. Du er mismodig. Opgivende. Verden er tung. Du føler dig tung (om hjertet). Du banker dig selv oveni hovedet. 

Et godt bud på forskellen mellem de to scenarier er, at frygt spiller en rolle i sidstnævnte.

 
Frygtens mange ansigter!
Frygt kommer i mange forklædninger:

¤ Frygt for at dumpe
¤ Frygt for at dumme sig og blive til grin
¤ Frygt for at træde forkert
¤ Frygt for at blive en fiasko
¤ Frygt for at såre nogen
¤ Frygt for at kysse dårligt
¤ Frygt for at sige noget forkert
¤ Frygt for at lave en fejl
¤ Frygt for at komme til skade
¤ Frygt for at vælge forkert
¤ Frygt for at være en dårlig forælder, kollega, søster, ven, leder osv.
¤ Frygt for at blive afvist
¤ Frygt for at ____ (udfyld selv med dine frygtscenarier)

… som stort set alt sammen kan koges ned til:

FRYGTEN FOR IKKE AT VÆRE GOD NOK!

Og av – hvor gør den ondt!

Derfor gør vi også mange ’sjove’ krumspring for at undgå at komme i kontakt med den følelse. Overpræsterer, overkompenserer (måske på et andet felt), bliver passive eller opgiver.

Uanset hvilken af disse strategier vi bruger, er det ganske enkelt ikke hensigtsmæssigt. Der er tale om overspringshandlinger -
 
og at vi svigter vores sande jeg og overhører de signaler, som kroppen sender gennem følelserne.
 
Det dræner og sluger vores glæde og hjerteenergi – og tilstand af flow.

 
Sådan gør du op med frygten!
¤ Træf en beslutning om, at du er klar til at gøre op med frygten og få din frihed tilbage.

¤ Gør dig klart, hvad din frygt har kostet dig og hvad det vil give dig at slippe den.

¤ Spørg dig selv: Hvad er det værste der kan ske - og er det værre end nu?

¤ Vær opmærksom på dine tanker – og hold det positive fokus fx med et positivt mantra.

 
En stor del frygt starter i tankerne. Derfor er det vigtigt at være ekstra opmærksom på, om dine tanker er forestilling eller virkelighed – og spørge dig selv:

"Hvilken anden tanke kunne jeg med fordel tænke lige nu?"

At arbejde med at overvinde frygt er for mange et livslangt arbejde, fordi der ofte ligger mange års uhensigtsmæssige mønstre, tanker og følelser bag. Men som med så meget andet gør øvelse mester – og en lille ændring er altid bedre end ingenting.

 
Eksamensfrygt
Eksamenstiden lurer lige om hjørnet. En tid hvor man bliver målt og vejet – og hvor frygten virkelig kan komme til at spænde ben. Især hvis man glemmer at passe på sig selv og (ubevidst) kommer til at fodre det negative mindset.
 
Når du først forstår, hvad frygten handler om og har fundet gode strategier til at håndtere den, bliver det meget lettere at gå til eksamen, fordi du kan rette fokus det rette sted.

Find mere inspiration til at håndtere frygt i mit tidligere nyhedsbrev ”Bliv dus med dit eksamensmonster”.
 
Lær mere om at GÅ TIL EKSAMEN MED RO I MAVEN
…på mit kursus 'Klar dig godt til eksamen' d. 22. april 2016 kl. 10.00-15.00.
 
Her får du inspiration til, hvordan du: 

- Tackler nervøsitet, så du kan koncentrere dig om det væsentlige
- Skaber og fastholder en god egentilstand før, under og efter eksamen
- Får struktur på din eksamenslæsning, så du undgår stress
- Giver - og modtager - konstruktiv feedback
 

JA TAK. JEG VIL GERNE LÆSE MERE OM KURSET OG TILMELDE MIG.
 
Jeg er bange for...
Personligt har jeg stadig en ting, som jeg virkelig frygter... 

En dårlig skioplevelse på en begynderbakke i Canada for næsten 30 år siden satte i den grad sit aftryk. Og i nu snart 30 år er det lykkes mig at undgå en god portion ski-ferier mv. med et væld af – synes jeg selv – gode undskyldninger. 

Men ærligt…. Så handler det om frygt! En frygt jeg har besluttet mig for at kigge i øjnene i 2016.
 
Nu har jeg sagt det højt...
 
(- og uschh... det kildrer i maven at gøre det)
 
- og lover at holde dig opdateret, når jeg har været afsted første gang. Min ambition er, at jeg en dag kommer til at se lige så rolig ud, som kvinden på billedet - med ski på altså.

 
God påske
Men nu først et forår, der venter på at springe ud, efterfulgt af en forhåbentlig lang varm sommer og et lunt efterår. Og så gør jeg det!

Jeg ønsker dig en rigtig god påske. 

Du fortjener det bedste.
 

Kærlig hilsen
Ulla

 
 













Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende masser af fif til, hvordan du kan blive en endnu bedre (og mere ægte) udgave af dig.
 
Future Quest | Savsvinget 7, 2970 Hørsholm  | Tlf.: 2615 1809 | uh@futurequest.dk