CIRCLE 40+ - sådan booster du din selvværdi
Circle 40+ er et gruppeforløb, som handler om at få dig tilbage på sporet – eller måske inspirere dig til at opdage et nyt og bedre spor.
Formålet er kort og godt at booste din selvværdi, så du kan skabe dig en hverdag, som du glæder dig til at stå op til.
Circle 40+ er relevant for dig, som er rundet de 40 og:
• Bærer rundt på uhensigtsmæssige mønstre, 'der spænder ben'
• Er træt af at leve op til andres forventninger
• Længes efter at være ’dig’ – uden at skulle tilpasse dig
• Ofte føler dig mellemfornøjet uden at være rigtig glad
• Er optaget af, hvad andre tænker – og glemmer nogen gange dig selv
• Gør rigtig meget for andre – uden måske helt at få det samme igen
• Er klar på skabe en forandring for dig selv i 2017
Circle 40+ vil lære dig at stå ved dig selv og hjælpe dig med at finde frem til, hvem du egentlig er, når du ser bort fra, hvad andre har fortalt dig om, hvem og hvad du skal være.
Du vil få inspiration til at gøre op med gamle tanke- og handlemønstre, som måske er trygge, men samtidig også holder dig tilbage fra at være den version af dig, som du egentlig gerne vil være.
"Jeg har fået meget mere selvindsigt og vil klart anbefale et gruppeforløb hos Ulla til andre, fordi det har været med til at gøre mig meget mere selvbevidst og bevidst om, hvilke signaler jeg udsender. Samtidig har det været en god reminder om at sætte fokus på de gode ting."
Jesper Knudsen
At arbejde med personlig udvikling kræver fordybelse, refleksion og træning. Og her kan et gruppeforløb med andre mennesker i samme båd være en rigtig god inspirationskilde og støtte.
INDHOLD
Circle 40+-forløbet varer 3 lørdage fordelt henover 3 måneder med følgende temaer:
Lørdag d. 25. marts kl. 09.00-16.00
Spot dine skyggesider og sæt dig selv fri
Lørdag d. 6. maj kl. 09.00-16.00
Vær din egen bedste ven og styrk dit selvværd
Lørdag d. 17. juni kl. 09.00-16.00
Giv slip på fortiden – og skab den fremtid du ønsker
Hver lørdag er en blanding af korte teoretiske oplæg og praktiske øvelser – enten individuelt eller i mindre grupper. Herudover krydres dagene med en god blanding af mindfulness, natur og kreative virkemidler, så du bliver stimuleret på mange forskellige måder.
Det hele foregår i et trygt og tillidsfuldt forum med max 10 deltagere, hvor der bliver lagt vægt på nærvær og værdien af at kunne være sig selv i et såkaldt ’safe space’.
Åbenhed er en vigtig faktor for at kunne skabe tillid. Derfor indledes hver seance med en kort tjek-in-runde, så du lige ved lidt om, hvad der rører sig hos de andre deltagere i rummet.
Hvad du ellers vælger at dele med andre, er helt op til dig. Jo mere du giver, jo mere udbytte. Det vigtigste er dog, at du lytter til dig selv og flytter dig i det tempo, der er rigtigt for dig. Ingen presser dig til noget, men forvent dog, at jeg vil skubbe kærligt – og selvfølgelig respektfuldt - til dig.
UDBYTTE
Du vil i løbet af Circle 40+-forløbet blive mere bevidst om værdien af at lytte til dig selv og dine behov. Du vil blive klogere på, hvordan du i højere grad kan være nærværende, få sat grænser og træffe de rigtige valg, så din hverdag giver mere mening.
”Jeg har lært at arbejde med mig selv på en ny og anderledes måde. At få sat ord på en masse af de ting, som jeg går og roder med. Selv om der foregår en masse inde i hovedet, kan man selv gøre rigtig meget – og det var jeg ikke klar over før.”
Beate
PRAKTISKE OPLYSNINGER
Circle 40+ foregår hos Future Quest, Savsvinget 7 i Hørsholm:
Lørdag d. 25. marts, d. 6. maj og d. 17. juni fra kl. 09.00-16.00.
Der er gode tilkørselsforhold fra motorvejen og det ligger tæt på Kokkedal St., hvor der er gode bus- og togforbindelser. Og kommer du i bil, er der gode parkeringsmuligheder lige ude foran bygningen.
Jeg sørger for dejlig frokost samt kaffe, the og snacks.
JA TAK, JEG VIL GERNE TILMELDE MIG CIRCLE 40+YDERLIGERE FORDELEDu tilbydes
coaching til nedsat pris i hele perioden for at understøtte din udvikling. Coaching koster 500 kr. pr. seance og foregår på Savsvinget 7 i Hørsholm i dagtimerne. Normalprisen er 900 kr. for en seance, så der er mange penge at spare, hvis du benytter dette tilbud.
Du bliver medlem af Circle 40+-mailinggruppen, hvor du en gang ugentligt vil modtage en mail fra mig med et spørgsmål, der relaterer sig til de emner vi arbejder med. På den måde bliver du i endnu højere grad fastholdt i din udviklingsproces.
Du får tilknytning til et fællesskab af mennesker, der som dig arbejder på at udvikle sig
Pris 1.895 kr.
- som dækker ovenstående samt forplejning.
Særlig ’Early bird’-pris
Der er ved hurtig tilmelding en særlig ’Early bird’-pris for hele forløbet på 1.595 kr. Dette tilbud gælder kun indtil d. 15. februar 2017. Derefter bliver forløbet solgt til normalprisen på 1.895 kr. Du sparer altså 300 kr., hvis du tilmelder dig indenfor de næste 7 dage!
Måske tænker du, at selv 1.595 kr. er mange penge. Det kan med lidt hurtig hovedregning omregnes til:
- godt 16 biografture (uden guf og popcorn altså)
- 6 cafeture (hvor du giver den gas – ellers 9 )
- ½ chartertur sydpå (hvis du bestiller uden for højsæsonen og selv betaler alt mad oveni)
- 45 kopper cafe latte
- Lidt fornyelse i garderoben eller måske en ny taske
Men ærligt…. Alt det er ydre ting – og jeg vil vove at påstå, at vi kan bruge millioner på det ydre – uden rigtigt at få det indre med. Ingen materialistiske ting vil i længden kunne fylde den følelse af tomhed, frygt og mindreværd, som mange af os vokser op med og som bliver ved med at forfølge os, indtil vi vælger at kigge indad. Rastløshed, manglende tilfredshed og uro opstår ofte, fordi vi mangler en indre grundlæggende oplevelse af at være værdifulde, elskelige og gode nok – uden at skulle gøre noget som helst for det. Denne følelse kan kortvarigt stoppes eller bedøves med et kick udefra, men før eller siden vil den dukke op igen. Og igen.
Du fortjener det bedste. Et liv med masser af ro, kærlighed og anerkendelse. Og det starter indefra. Circle 40+ viser dig, hvordan du kan starte dette arbejde og støtter dig i processen. Her er du hverken for meget, for lidt eller forkert – her er og bliver du DIG.
Tøv ikke med at ringe (2615 1809) eller skrive til mig (uh@futurequest.dk), hvis du har spørgsmål til forløbet.
Hjertelig velkommen på Circle 40+.