Klar dig godt til eksamen

 

Mange unge oplever en frygt for at skulle til eksamen. Måske kender du også til det? Det kan være, at du frygter, at du ikke er godt nok forberedt, at du trækker lige det emne, du synes er allersværest, eller at du sidder til eksamen og pludselig ikke ved, hvad du skal sige.

 

Der er mange forskellige ting, du kan frygte, men fælles for dem er, at de kan fylde så meget i dig, at du har svært ved at være glad og fokusere på din forberedelse og på alt det, du er god til. Eksamensangst kan med andre ord være en lammende følelse, der ikke gør noget godt for dig.

 

Men der er heldigvis rigtig meget, som du selv kan gøre for at komme godt igennem eksamenstiden. Jeg har samlet en række gode råd nedenfor, hvor du kan læse om:

 

 

Pauser er guld værd i eksamenstiden 

 

 

 

 

Se frygten i øjnene. Hvis du er eksamensangst, så find ud af, hvad du frygter allermest. Er det for eksempel at trække et spørgsmål om den kolde krig og luftbroen, så er det det emne, du læser op på, som det første. Frygter du at skulle forklare en kemisk formel på en tavle, så øv dig i det sammen med dine forældre eller venner.

 

Spørg dig selv: ”Hvad er det værste, der kan ske?” Snak gerne med dine forældre om det. Du vil opdage, at det værste der kan ske, ofte ikke er så slemt endda.

 

 

 

 

 

Når man er nervøs for eksamen, er det en god idé at få hjernen til at forstå, hvad det er, der skal ske. Derfor skal du tænke dig i mål. Uden et mål ingen retning. Og ingen retning skaber nervøsitet og frygt-tanker.

 

Hjernen er en fantastisk maskine, som ikke kender forskel på forestilling og virkelighed. Derfor er det en god idé at visualisere målet. Fra sportens verden er visualisering et kendt værktøj, hvor atleterne visualiserer deres præstation før en konkurrence. Den samme teknik kan anvendes til eksamen. Det handler om at danne et meget tydeligt og støttende billede af dig selv i mål. Jo mere tydeligt, præcist og skarpt du får skabt dette billede af dig i den optimale eksamenssituation, jo bedre. 

 

Sørg for at sidde et roligt sted uden forstyrrelser. Se nu eksamenssituationen for dit indre blik. Skab så mange detaljer af situationen, som du kan. Brug dine sanser og nuancér dit indre billede med farver, lugte, møblerne, læreren, censoren, dig selv, dit kropssprog, din selvtillid, dine tanker osv.

 

Jo flere gange du visualiserer situationen for dit indre blik, jo bedre vil du kunne udføre den i praksis, når du kommer til eksamensdagen. Det skaber en indre ro og balance, som sammen med din indlærte viden om selve stoffet hjælper dig godt igennem din præstation.

 

 

 

 

Hjernen er som et stort batteri. Når du læser til eksamen og er fokuseret, bruger du af strømmen. Og hvis du er typen, der læser uafbrudt op til selve eksamensdagen, kan du risikere at have gjort din hjerne så forpustet og afladet, at den er i fare for at gå kold.

 

Det er derfor vigtigt, at du løbende husker at oplade hjernen, så den er i topform til selve eksamensdagen. På den måde har du bedst muligt adgang til alt din viden, kreativitet og ressourcer.

 

Du kan oplade hjernen ved at holde mindre pauser fra læsningen. Pauser hvor du laver ting, der afstresser dig og din hjerne. Fx motion, en god TV-serie du kan grine af, biotur, meditation, være sammen med dine venner eller familie eller noget helt syvende, der gør dig glad og som ikke handler om din eksamen.

 

På den måde giver du hjernen en pause og du bliver fyldt med god energi, så du er klar til at tage fat igen.

 

 

 

 

Når jeg kører eksamenskurser, starter jeg som regel med at spørge deltagerne, hvad de umiddelbart tænker om eksamen. Hvorfor?! Fordi vores tanker er 100% afgørende for vores forventninger, kropslige fornemmelser og i sidste ende vores adfærd.

 

Hvis du fx tænker 'Jeg består aldrig den eksamen' eller 'Jeg er bange for at skuffe mine forældre', har du fokus på frygt og negative tanker, som skaber negative forventninger og holder dig tilbage fra at yde dit bedste. Du får med andre ord spændt ben for dig selv helt fra start - og det vil alt andet lige påvirke din indsats ved det grønne bord.

 

Hvis du i stedet er opmærksom på dit tankefokus og bevidst styrer det i en mere positiv og støttende retning, får du automatisk programmeret dig selv til at have flere positive forventninger og en langt mere aktiv adfærd.

 

En tanke kunne fx være 'Jeg gør mit bedste og skal nok klare mig' eller 'Jeg har styr på langt det meste af stoffet allerede nu - og der er masser af lys forenden af tunnelen'.

 

DU ER HVAD DU TÆNKER, SÅ TÆNK DET RIGTIGE!

 

 

 

Læseferien står for døren. En unik chance for at få læst op på hele dit pensum og opdatere din viden på de områder, hvor du lige nu oplever at have huller. For at bruge tiden mest optimalt, er det en god ide at udarbejde en overskuelig læseplan, som giver dig et godt overblik og en oplevelse af, at du har tid nok til at få læst på det hele.

Måske kender du til overspringshandlinger? I så fald er det en god ide at blive bevidst om gevinsten ved målrettet at bruge det meste af din tid på eksamenslæsningen. Hvad vil det give dig at være topforberedt på eksamensdagen? Og hvad er konsekvensen ved ikke at være det?

Vær også bevidst om det eller de fravalg, du må tage i eksamensperioden - og accepter, at der kommer masser af tid til det hele igen, når eksamen er overstået.

 

Træn det sværeste. Er der et emne, du især frygter at trække, så læs op på det som det første. Læs også gerne på de sværeste emner om morgenen, hvor din hjerne er mest frisk.

Læg selvvalgte pauser ind i løbet af dagen, så du giver din hjerne rum til at lade op. Og brug gerne flere af dine aftener på at lave noget, der slet ikke handler om eksamen.

 

Husk at gøre eksamenslæsningen sjov. Giv dig selv små løbende belønninger og indret dit læsested, så det bliver attraktivt at være der.
Brug gerne den sidste dag på at sætte dine noter i orden og undgå helst at læse aftenen inden og om morgenen.

 

På den måde er du klar til at yde optimalt, når det gælder.

 

 

 

Der er ofte rigtig mange nerver på spil før - og specielt under - en eksamen. Når vi bliver nervøse eller bange, bliver vi anspændte og glemmer typisk at trække vejret dybt ned i maven. Dermed bliver vejrtrækningen mere overfladisk og påvirker iltforsyningen til krop og hjerne negativt.

 

Måske kender du til den berømte klap, der har det med at gå ned…?

 

Forklaringen er enkel: Hjernen mangler ilt – og kan dermed ikke få optimal adgang til de mange informationer du har lagret. Derfor er det vigtigt, at du har styr på din vejrtrækning, når du skal til eksamen.

 

Sådan bruger du din vejrtrækning optimalt til eksamen
Et roligt åndedræt er et simpelt, men utroligt funktionelt og brugbart værktøj og guld værd, når du bliver nervøs eller stresset. Det sænker din indre uro og giver et roligere nervesystem. Du har altid dette værktøj med dig og kan hive det frem, når som helt du mærker uro.

 

Blot ved at trække vejret dybt 6 gange, hjælper du dig selv med at genskabe balance, fokus og nærvær på det du skal i gang med.

 

Så træk vejret (ordentligt) – og hjælp dig selv.