Her kan du læse om:
Stress-signaler
Sådan forebygger du stress
Sådan afhjælper du stress
Stress hos dine pårørende og kollegaer
Relevant litteratur, hvis du vil vide mere om stress
Læs om Charlotte, der gik ned med alvorlig stress
Hvad er stress?
Lidt populært sagt er stress "kroppens turbo". I en presset situation bliver kroppens kamp/flugt-instinkt aktiveret og udløser automatisk hormoner som fx adrenalin, der gør os i stand til at yde en ekstra indsats. Stress er med andre ord en hormonel tilstand, der påvirker os fysisk og psykisk ved bl.a. øget aggressivitet, træthed, søvnbesvær og uforklarlige smerter. Lidt stress af og til er i orden, for når stressen er ude af kroppen, er vi "normale" igen.
Men hvis stressen ophober sig i din krop, påvirker det både din arbejdsindsats, dit sociale liv og din livskvalitet generelt. Langvarig stress skal tages alvorligt, da det har mange skadelige konsekvenser – både fysiske og psykiske.
Det er bedre at forebygge end at afhjælpe stress. En forpustet og afbrændt hjerne tager lang tid at reparere – og den bliver aldrig lige så effektiv, som den engang var.
Til toppen
Stress-signaler
En udfordring ved stress er, at det sker ubevidst. Derfor er man ikke altid klar over, at man er stresset. En god indikator er at holde øje med egne stresssignaler.
Man kan opdele stresssignaler i grønne, gule og røde symptomer - præcis som et lyssignal. De grønne signaler er naturlige og helt ok. Tænk bare på når du skal holde tale, nå en deadline eller skal til eksamen. Her vil du typisk opleve akutte stresssignaler som fx hjertebanken, svedige hænder, tørhed i munden eller sommerfugle i maven.
Men hvis stresshormoner over længere tid ophober sig i din krop, vil du opleve både fysiske og psykiske ændringer. De gule signaler betyder, at du skal være ekstra opmærksom og stoppe op, med mindre du laver noget særligt vigtigt.
De røde signaler betyder stop! Langvarig stress er skadeligt og har alvorlige konsekvenser for dit helbred. Du skal normalt ikke have røde symptomer - og i så fald skal du reagere hurtigst muligt, da næste skridt er, at lyset slukker helt i form af fx udbrændthed eller totalt nervesammenbrud.
Se mere om de enkelte signaler her.
Til toppen
Sådan forebygger du stress
Det er bedre at forebygge end at afhjælpe stress. En forpustet og afbrændt hjerne tager lang tid at reparere – og den bliver aldrig lige så effektiv, som den engang var.
Du kan aktivt forebygge stress ved at afstresse din krop og dit sind løbende. Det sker fx ved motion, mental afslapning, at sove godt og nok og at holde en eller to ugentlige fridage, hvor du laver noget helt andet end du gør til hverdag. Et godt grin, sang og nærvær er også rent guf.
Med andre ord handler det om at passe på dig selv - især under og efter en periode med hård belastning - og gøre ting, der giver dig personlig næring. Dit overbelastede hoved har brug for pauser væk fra elektronik og informationsstrømmen - også udenfor ferietiden!
Måske kan du forestille dig, at dit liv svarer til et bæger, og at hverdagens mange stresspåvirkninger svarer til små dråber, der falder ned i bægeret. Så længe du sørger for løbende at tømme det (ved afstresning) er der ingen ko på isen, men hvis du glemmer at passe på dig selv og få det tømt, vil det til sidst være så fyldt, at det løber over.
Til toppen
Sådan afhjælper du stress
Ved alvorlig stress er der alt for mange stress-hormoner ophobet i din krop. Ofte så mange, at det er svært at passe dit arbejde, og en sygemelding kan være en god idé. Det er kun en læge, der kan give en sygemelding. Men efterhånden kender de fleste læger til stress og giver en sygemelding, når det er nødvendigt.
Men som ved den generelle forebyggelse er det bedste råd: At give din overbelastede og forpustede hjerne et ordenligt pusterum.
Det gør du allerbedst ved ½ times daglig motion (rolig motion som fx gåtur eller let løb), mental afslapning (yoga, meditation, stille musik) og søvn. Overlad forpligtelser til andre i så stort omfang, det er muligt. Du er ikke blevet skør. Det er blot din krop, der er fyldt med stresshormoner og derfor reagerer uhensigtsmæssigt. Det hele bliver normalt igen, når først stresshormonerne er brændt af.
Accepter at du skal væbne dig med tålmodighed og give dig selv lov til at restituere. Rejsen tilbage til det stressfrie liv er en rejse bestående af mange små skridt. Men der vil altid være lys for enden af tunnelen.
Det kan være en god idé at føre en dagbog over, hvornår du mærker stresssignaler, og hvad der sker i situationen. Når først du har fundet dine årsager til stress, kan du selv - eller ved hjælp af stresscoaching - finde frem til nye og bedre handlingsmønstre, så du bliver i stand til at håndtere stress-perioder fremadrettet.
Til toppen
Stress hos dine pårørende eller kollegaer
Vi mennesker oplever ting forskelligt, og derfor er stress meget individuelt. Og det der stresser din kollega, partner eller ven, behøver ikke påvirke dig det mindste og omvendt. Alle har dog en risiko for at blive alvorligt stressede, hvis omstændighederne er til det.
For bedst muligt at forebygge og afhjælpe stress er det en god idé at forstå, hvad stress er. Se eventuelt litteraturlisten for inspiration.
Tag en snak
Det bedste, du kan gøre, er at tage en snak med din pårørende, kollega eller medarbejder. Du kan nævne, at vedkommende har virket stresset et stykke tid. Udtryk forståelse og husk at en del mennesker selv opfatter stress som nederlag.
Spørg om der er nogen bestemt årsag til stressen, og husk at stress ofte kan skyldes meget andet end arbejde. Spørg om du evt. kan hjælpe vedkommende på nogen måde. Lyt – og afhold dig fra at komme med løsninger og gode forslag, selvom det kan være fristende.
En udfordring kan være at få den stressede til at indse, at vedkommende rent faktisk er stresset. Nogle mennesker har svært ved at erkende det – både over for sig selv og andre. En mulighed kan være at udfylde en stresstest.
Brug professionel hjælp ved alvorlig stress
Hvis vedkommende kun er moderat stresset, kan det typisk afhjælpes ved at fjerne nogle af stressfaktorerne. Men ved alvorlig stress har vedkommende brug for professionel hjælp.
Den bedste og nemmeste løsning er at finde en certificeret stresscoach eller en psykolog, der giver kognitiv terapi. Det er vigtigt, at stresscoachen er certificeret, da klassisk coaching ofte gør ondt værre.
Til toppen
Relevant litteratur, hvis du vil vide mere om stress
Hvis du gerne vil læse mere om stress, kan jeg bl.a. anbefale dig at læse følgende:
”Stress eller ikke stress – valget er dit” af Bjarne Toftegård
”Lev i nuet – og få et bedre liv” af Bjarne Toftegård
”Stressfri på tolv uger eller mer’” af Majken Matzau og Christina Bølling
”Kom af med din stress” af Birgitte Nymann
Til dig som leder er der i denne bog en række gode råd til at både at afhjælpe og forebygge stress blandt dine medarbejdere:
”Stress og ledelse” af Bjarne Toftegård
Til toppen
Læs om Charlotte, der gik ned med alvorlig stress
Charlotte Enkebølle var langtidssygemeldt med alvorlig stress igennem flere år, før hun kom til mig. Hun har sagt ja til at dele sin historie med dig.
"Jeg havde svært ved at koncentrere mig på arbejdet, jeg zappede rundt mellem opgaver, glemte mange ting og skrev derfor masser af gule lapper, som jeg ofte også fik forlagt. Jeg var svimmel, havde trykken for brystet og i perioder havde jeg svært ved at få vejret. Derhjemme glemte jeg også ting. Jeg var meget opfarende overfor drengene og min mand og sjældent i godt humør. Jo, jeg var godt klar over, at den var gal, og lovede mig selv at tage den med ro. Altså når jeg lige havde afleveret den opgave, jeg var i gang med. Der var altid noget, som lige skulle overstås."
Læs hele Charlottes historie
Til toppen
