Nyhedsbrev

 

Kære læser

Kender du det at møde et menneske, der efterlader et mærkbart fodspor i din sjæl? Tager plads i dine tanker og giver dig en oplevelse af at være løftet. Beriget. Og en smule forandret.

Jeg har i denne uge haft fornøjelsen af at møde en engel i kørestol! Ganske enkelt.

 

Med øjne stirrende hver sin vej, en sammenfalden overkrop og små fødder i strikstrømper for enden af to tynde følelsesløse ben. Født 3 måneder for tidligt med en spastisk lammelse.

 

Hun har aldrig danset. Leget tag-fat. Løbet. Men derimod tilbragt en stor del af sin barndom på Rigshospitalet. Været igennem utallige operationer, hvor lægerne forsøgte at strække hendes lemmer, så hun kunne komme til at gå. De vidste ikke bedre og måtte eksperimentere sig frem med den lille pige. Opererede og pakkede benene i gips i månedsvis. Ventede. Håbede. Og opgav til sidst. 

Forestil dig at være denne pige. Leve i et smertehelvede omgivet af hospitalsvægge, læger, tvivl, håb og utallige stikkende sprøjter. Være adskilt fra din mor måned efter måned, fordi pengene ikke rakte til at rejse fra hjemmet i Sønderjylland til København. Oplevelsen af at være hovedperson i et eksperiment uden nogen mulighed for at stoppe det. Og savnet af en far du aldrig har kendt.

I mine ører lyder det som et rent mareridt for ethvert barn. Som noget der næsten kun kan ende galt. Opskriften på hvordan man kunne have ødelagt livsmodet for den i dag 57-årige kvinde.

Nok ser hun lidt anderledes ud ved første øjekast. Kørestolen skaber måske også en lille barriere. Og du kan heller ikke se hendes englevinger og glorie med det blotte øje.

 

Men hvis du giver dig tid til virkelig at SE Dorthe, vil du tydeligt kunne fornemme det englestøv, som hun spreder med sin livsglæde, visdom og kærlige positive indstilling til verden. Mærke varmen fra de små hænder og smile af hendes underfundige humor og glade latter.

I min verden er hun et vidunderligt forbillede!

 

Hun har ikke bedt om at blive født med en krop, der i udgangspunktet kalder på besvær. Har ikke fortjent den barndom hun fik. Men hun har accepteret det! Lyttet til sin mors ord om, at det hele nok skal gå. Bidt tænderne sammen og holdt sig oppe ved hjælp af sine drømme, hvor hun altid har haft smukke og stærke ben, der både kunne danse og gå.

Nok er hun mærket af sin skæbne, men har valgt at bruge den konstruktivt. Valgt at nyde livet og drysse englestøv på andre mennesker ved sit positive væsen og sit arbejde som zoneterapeut. Og hun har et godt liv. Med mange venner og en dejlig hund. Hun vil livet. Vil lære. Vil have det godt. Og ved, at hun er den eneste, der kan sørge for det.

Jeg tror på, at vi kan lære meget af Dorthe.

 

Indse at vi på trods af vores egen skæbne alle har muligheden for at vælge de bedste retter på ’livets tag-selv-bord’. I stedet for at stoppe op og tvivle på, om vi fortjener en plads ved bordet. Eller forvente at andre serverer for os. Eller være i tvivl om, hvad vi egentlig vil have og derfor ikke rækker ud. Eller have kludder i vores følelsesmæssige relationer med andre mennesker, lukke af for følelserne og derfor ikke mærker sulten. Eller være så opslugt af fortiden, at vi kun kigger bagud og slet ikke ser bordet foran os....

 

Hvor er du mon henne?

 

Der er en årsag til alt, hvad der sker i dit liv. Hvad enten du nyder de bedste retter, stopper op, hænger fast, ikke tager ansvar, tvivler eller ikke er sulten. Den er vigtigt løbende at være opmærksom på, om du har fysiske eller psykiske spændinger, der forhindrer dig at gøre, tænke, have eller føle det, som du inderst inde gerne vil.

Hvis du lige nu oplever, at noget spænder ben for dig i din hverdag, vil jeg gerne invitere dig med på det næste Hjerterumsforløb, så du kan sætte dig selv fri igen.

 

På Hjerterum får mulighed for at få luft for gamle frustrationer. Eller hvad der måtte ligge og ulme under overfladen. Her bliver du bekræftet i, at du er præcis lige så (u)normal som alle os andre. Og lige så smuk, klog, skøn og dejlig. Her er der nemlig plads til hele DIG. Også de dele, som du normalt ikke viser verden og derfor bruger krudt på at holde nede.

Du går hver gang ud af døren med en ny forståelse af dig selv og dine adfærdsmønstre. Og du forlader forløbet med en følelse af frihed og ro, som du måske ikke oplever meget af i en travl hverdag.   

Hjerterum ikke et quickfix. Det er en proces… med langtidseffekt. En rusketur og et kærligt spark fremad.

"Hjerterum, trin 2" starter onsdag d. 24. september. Og halvdelen af pladserne er allerede solgt.

 

Vil du med?

(Og ja, det er faktisk muligt at komme med, selvom du ikke har været på Trin 1. Send mig en mail på uh@futurequest.dk, så aftaler vi nærmere.)

De fleste af os har - modsat Dorthe - muligheden for at danse, løbe på trapper og lege tagfat, men glemmer måske indimellem at værdsætte det.

En ting er i hvert fald helt sikkert. Vi har ALLE muligheden for at sprede mere engledrys på os selv og andre ved at vælge den positive indstilling til livet.

Hermed en lille opfordring til at huske at bruge den. Nyde den. Og sætte pris på den.

Du fortjener det bedste!
   

De kærligste hilsner

Ulla


PS. Jeg skulle i øvrigt hilse fra Dorthe og sige, at det handler om at nyde det liv vi har fået – uanset hvilken krop vi kommer i!