Nyhedsbrev

Jeg skriver om selvværd, negative tanker og alt det andet, der afholder os fra at føle os smukke, dejlige, enestående, modige og gode nok. Jeg annoncerer events og kurser i nyhedsbrevet og giver dig selvfølgelig også masser af tips til at blive en endnu bedre udgave af dig.

Vi ses i din mailboks.

Ulla

Navn
Virksomhed
E-mail
:
CAPTCHA Image
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
30/9 2014 - Derfor føler du dig (nogen gange) uønsket og værdiløs
 
 

 
Kære læser
 
Hvad tænker du umiddelbart, når du læser disse ord:
 
Afvisning. Ensomhed. Lavt selvværd. 

De fleste af os vil skynde os at tænke på noget andet. Tale om noget andet. Måske endda stoppe med at læse videre. For indrømmet… det er ikke ord, vi umiddelbart bliver glade af at tale om.

Men faktum er, at netop disse temaer stort set altid dukker op i mine coachingseancer. Både med unge og med voksne.
 
Og min holdning er, at vi HAR BRUG FOR at tale om dem og forholde os til dem. Ikke at det er let. Eller smertefrit. Nok nærmere tværtimod. Men vigtigt. For at lære at rumme de såkaldte 'svære' følelser, så de ikke bare ligger der og lurer under overfladen - og måske spænder ben for os på uhensigtsmæssige tidspunkter. Så vi kan slippe frygt og overdreven kontrol, gå helhjertet ind i relationer og få en dyb følelse af at være ønsket. Uanset hvilken situation vi står i.
 
Og jo før vi lærer at tackle svære følelser og situationer, jo nemmere og sjovere bliver det at favne livet og hverdagen.

 
At føle eller ikke føle sig værdifuld
Den grundlæggende følelse af at være værdifuld opstår i de tidlige barneår, når de voksne er optagede af at se os og tager vores udsagn og behov alvorlige. På den måde lærer vi at blive set og sidenhen se os selv. 

Hvis vi derimod ikke oplever denne interesse eller nærhed, men måske bliver mødt af travle og 'følelses-forskrækkede' forældre, der ofte har nok i deres eget, udløser det en form for chok i vores følesystem. Et chok som kan danne grobund for indre konklusioner om fx:

'Jeg er alene'
'Det jeg siger er ikke vigtigt'
'Jeg er ikke værd at elske' eller 'Jeg er ikke god nok'
 
Sorgen over at være overset og uønsket er nærmest ubærlig for et lille barn. Barnet må derfor beskytte sig selv for at overleve i denne verden. Enten ved at vælge en aggressiv tilgang med en overbevisning om: 'Der er ingen hjælp til mig! Jeg må være stærk, kæmpe og klare mig selv'. Eller måske ved en mere tilbageholdende tilgang og en overbevisning om: 'Jeg må tilpasse mig de andre. Jeg er vant til at blive trådt på'.

Begge situationer betyder tab af troen på vores grundlæggende værd som menneske. Men højst sandsynlig også, at vi lukker ned for vores følelser, får sværere ved at mærke grænser og behov og måske ikke ret tit får, hvad vi VIRKELIG inderst inde har brug for - både som børn og sidenhen som voksne.

 
Det er vigtigt at føle sig værdifuld
Alle HAR brug for at føle sig noget værd – uanset omkostningen.
 
Kvinden, der får bank, men vælger at gå tilbage til sin mand. Pleaseren, der prioriterer alle andre – og sætter sig selv sidst. Manden, der er følelsesmæssig invalid, men har et utal af kvinder, som han stikker af fra, så snart det bliver alvorligt. Skoleeleven, der er udsat for groft gruppepres, men alligevel holder fast i gruppen. Eller den unge, som kæmper med præstationsangst på skolebænken, er ved at bukke under af stress, men melder sig alligevel som formand for elevrådet ved siden af sit frivillige arbejde.

Kan du se mønsteret? 

Et lavt selvværd kan et langt stykke hen ad vejen undertrykkes, men det koster mange kræfter, fordi vi er nødt til hele tiden at gøre, yde, handle eller præstere for at undgå at føle.

 
Jeg vil fostre endnu mere selvværd for de unge!
Jeg er derfor så helt igennem glad for at kunne fortælle, at jeg fra november nu i eget regi tilbyder hjælp til stille unge gennem gruppeforløbet ”Sig noget i timerne – og til eksamen”.
 
Det løber over 5 aftener og er målrettet unge mellem 15-18 år, der gerne vil stå mere frem og tro på sig selv.

Formålet er at skrue op for de unges styrker og selvværdi. Få dem til at indse, at det vigtigste er at stå ved sig selv og at de altid vil være værdifulde og ønskede – uanset tallene på karakterbladet, antallet af venner og ’likes’ på Facebook. Men også at aflive frygten for ikke at slå til og give dem konkrete redskaber til at ændre adfærd fremadrettet.

Forløbet foregår i en mindre gruppe på max 12 kursister for at sikre en tryg og fortrolig stemning – med rum til at træne at komme på banen og tage den plads de har brug for.
 
Vi starter helt præcis onsdag d. 19. november og jeg glæder mig helt vildt. 

Ja tak, jeg vil gerne læse mere om forløbet.
 
Hjerterum er også en mulighed
Hvis du ligger over denne aldersgrænse og gerne vil arbejde med dit selvværd i en gruppe, kan du lige akkurat nå at komme med på efterårets sidste Hjerterumsforløb.
 
Men skynd dig... Det er nu på onsdag d. 8. oktober, hvor vi sætter følelser på dagsordenen. Og det bliver lærerigt!
 

Læs mere om forløbet og tilmeld dig her.
 
Det er aldrig for sent at gøre noget andet
Jeg ved, at vi som mennesker gør det allerbedste vi kan.
 
Vores forældre lærte os at færdes i denne forunderlige verden - og vi møder os selv og andre, som vi selv er blevet mødt. I hvert fald indtil vi træffer et bevidst valg om at ville noget andet.
 
Du fortjener det bedste. Du er ønsket. Du er vigtig. 
 

De kærligste hilsner

Ulla

 
 













Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende masser af fif til, hvordan du kan blive en endnu bedre (og mere ægte) udgave af dig.
 
Future Quest | Savsvinget 7, 2970 Hørsholm  | Tlf.: 2615 1809 | uh@futurequest.dk