Nyhedsbrev

Jeg skriver om selvværd, negative tanker og alt det andet, der afholder os fra at føle os smukke, dejlige, enestående, modige og gode nok. Jeg annoncerer events og kurser i nyhedsbrevet og giver dig selvfølgelig også masser af tips til at blive en endnu bedre udgave af dig.

Vi ses i din mailboks.

Ulla

Navn
Virksomhed
E-mail
:
CAPTCHA Image
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
7/1 2015 - Gør 2015 til dit år!

Gør 2015 til dit år!

 
 

 
Kære læser
 
Jeg elsker nytåret, som for mig betyder champagne – og tid til refleksion. Refleksion over hvad det forgange år havde i gemmerne - og hvad der skal være fokus på i det kommende år. 

Overskriften for mit 2014 var forandring. Først mistede jeg min farmand til kræften. Et dødsfald der vendte op og ned på rigtig mange ting og rystede mig i mine grundvolde.  Han havde altid været der – og pludselig var han bare… væk. Men døden betyder også livet – og en læring om at sætte pris på alle de små ting - og ikke blot tage morgenkaffen, familien, vennerne og en funktionsdygtig krop for givet. 

2014 blev også året, hvor jeg tog mig selv i hånden og traf den endelige beslutning om at blive skilt. En svær beslutning med mine 2 drenge i midten, men en velovervejet og rigtig beslutning. Jeg var tryg, men ikke glad i mit ægteskab. 

Så jeg flyttede fra alt det trygge og kendte. Og har brugt anden halvdel af 2014 på at skabe et nyt hjem for mig og børnene - og på at finde mig selv igen. Lidt som en flad badeand, der langsomt bliver pustet op i sin fulde form og dernæst erfarer, at den flyder ganske fint alene.

 
Nyt år - nye muligheder
Men denne tid er også fyldt med spænding. Og min mave bobler ved tanken om, hvad 2015 mon har at byde på. Af overraskelser. Udfordringer. Og magiske øjeblikke.

Jeg har ikke meget fidus til nytårsforsætter, der bliver proklameret henover champagneglasset i krudttågerne. Til gengæld tror jeg på målsætning. Og hvis den er gennemarbejdet, fx ved brug af SMART-modellen, er der stor sandsynlighed for at nå i mål.

Det er faktisk næsten magi. Hemmeligheden består i, at du sætter ekstra meget fokus på dit mål og dermed skærper dine sanser og din energi til at opfange alt, hvad der har med dit mål at gøre. Pludselig vil du opleve, at alle taler om Toyota, at gadebilledet vrimler med Toyota’er og at aviserne er fyldt med Toyota-reklamer – hvis det altså var en Toyota, som du drømte om...

Se hvordan du laver et SMART mål nedenfor - og har du brug for en hjælpende hånd i processen, er du velkommen til at booke en coaching-seance.

SÅDAN LAVER DU ET SMART MÅL
 
2015-fokus for Future Quest
Mit 2015-fokus for Future Quest er klart:
 
Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at hjælpe endnu flere stille unge på skolebænken med at finde modet til at sige mere i timerne og til eksamen.
 
Opfordre dem til at stå af konkurrenceræset, stoppe sammenligningen med andre og i stedet glæde sig over deres eget unikke værd, kvaliteter og kompetencer. Og sidst men ikke mindst vil jeg vise dem, at 'det perfekte' blot er en illusion - og at det uperfekte er et befriende alternativ, som giver mindre stress og meget mere ro og glæde i et ungeliv. 

Jeg glæder mig rigtig meget til at realisere mit mål – og til at give en masse skønne unge mennesker mere mod på fremtiden.

Det næste kursus ”Sig mere i timerne og til eksamen” starter d. 28. januar – og der er stadig ledige pladser.

JA TAK, JEG VIL GERNE LÆSE MERE OM KURSET.
 
Skab en drømmetavle – og gør 2015 til dit år!
Hvad med dig? Hvad drømmer du om at realisere i 2015?
 
Hvor vil du bruge din tryllestav?

Hvad vil du gerne have mere – eller mindre af – i 2015?

Din underbevidsthed er en underfundig maskine – og da hjernen husker allerbedst i billeder, er en drømmetavle et godt værktøj til at skabe et fantastisk 2015. 
 
SÅDAN GØR DU:
Find en stak kulørte maga-siner. Brug ca. 30-45 min. på at klippe alle de ting ud, som du ved første øjekast godt kan lide at kigge på. Følg din mavefornemmelse.

Bagefter finder du et blankt A3-papir og klistrer de vigtigste ting på her - enten struktureret eller helt tilfældigt. 
 
Hæng din tavle et synligt sted - og vupti er du i gang med at kickstarte din underbevidsthed til at arbejde for dig og dermed hurtigere nå dine drømme. 

 
Kickstart dit 2015 med Thomas Elnegaards Breath Meditation Workshop
En anden måde at kickstarte året på er ved at dyrke Breath Meditation. Især hvis du synes, at den danske vinter er lidt af en prøvelse at komme igennem.
 
Manglende lys og energi, dårligt humør og julestress tærer på vores mentale batterier. Men der er hjælp at hente fx ved meditation og åndedrætsteknikker, der aktivt og hurtigt hjælper dig med at slappe dybt af og genskaber kontakten til den bedste udgave af dig.

Thomas Elnegaard afholder sin Breath Meditation Workshop d. 24.-25. januar 2015 og inviterer dig til en spændende gratis introaften onsdag d. 14. januar kl. 19.00-20.00, hvor du kan høre mere om workshoppen og afprøve teknikkerne i praksis.

Det foregår hos Feelgood Professionals, Bogensegade 6, 2100 København Ø (gennem den grønne port). Du kan tilmelde dig ved at kontakte Thomas direkte på tlf. 2777 8628.
 

JEG VIL GERNE LÆSE MERE OM BREATH MEDITATION
 
Lad os kere os om hinanden i 2015
Vores dronning opfordrede os i sin nytårstale til at kere os om hinanden i det kommende år. En smuk opfordring om næstekærlighed i en verden, som flere steder er helt i opløsning.
 
En opfordring som jeg vil følge – og håber at du vil gøre det samme. 
 
Giv en venlig bemærkning med på vejen, hold tilbage for en fodgænger, kram din kæreste, sig tak, spørg ind til din kollega, hold døren for en fremmed. De små ting spreder sig som ringe i vandet – og pludselig har vi sammen ændret et helt ocean.

Jeg ønsker dig det allerbedste 2015. Du fortjener det.
 
De kærligste hilsner
Ulla

 
 













Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende masser af fif til, hvordan du kan blive en endnu bedre (og mere ægte) udgave af dig.
 
Future Quest | Savsvinget 7, 2970 Hørsholm  | Tlf.: 2615 1809 | uh@futurequest.dk