Kære læser

I dette nyhedsbrev sætter jeg fokus på en af de gratis glæder, som jeg ville ønske, at jeg kunne lange ud i store mængder til alle mennesker. Det varmer, det glæder og det smelter selv de mest ensomme og lukkede hjerter. 

Det handler om nærvær!

(Nederst finder du tilbud om kursus og en helt ny camp for unge.)

Når du er nærværende, er du åben og nysgerrig uden at dømme. Det giver den anden part følelsen af at blive set, hørt og forstået. Eller med andre ord: rummet og accepteret.

Jeg oplever, at nærvær er en mangelvare – i både daginstitutioner, i skoler, på arbejdspladser, i ældreplejen – og måske mest af alt derhjemme. Ikke fordi vi ikke vil, men fordi vores fokus i høj grad er i ’Gøreland’ - rettet mod effektivitet, præstationer og om at være med på beatet.

Vi er on-line 24/7 i både hverdage, weekender og ferier, fordi vi kan – og nødig vil gå glip af noget. Og hvis vi er i tvivl om, hvad der er ’det rigtige’ og hvordan vi bliver endnu bedre, kan vi i løbet af et splitsekund søge svaret på Google. 

Spørgsmålet er bare, om vi er blevet gladere af at stræbe efter det perfekte liv? Om lykken ligger i en evig jagt på gode præstationer og højt tempo – eller vi i virkeligheden længes efter den indre ro og den ægte menneskelig kontakt, som findes i ’væreland’?

En ting er sikkert. Vores unge kæmper med præstationsangst, stresser og spiser piller som aldrig før, mens de ihærdigt forsøger at leve op til idealbilledet om det perfekte liv, der bl.a. bliver udstillet på de sociale medier. Jeg møder unge mennesker, der sulter sig, ryger hash, skærer i sig selv, er ensomme og så helt og aldeles bange for, at de falder igennem. Særligt i forhold til deres forældres forventninger.   

De søger hjælp til at klare presset og få mere indre ro. Præcis som Mathias gjorde, da han kom hos mig i sidste uge.

 

Han sidder foroverbøjet og kæmper med at holde tårerne tilbage. Forsøger at holde fast i den kontrollerede snart-voksen-facade, mens klumpen i halsen bliver større og større. Han er kommet for at få styr på sit liv. Har mistet overblikket og motivationen. Mor og far er efter ham. Deres forventninger til ham er tårnhøje og han tør ikke fortælle dem om sine seneste karakterer. Han kan simpelthen ikke rumme mere kritik fra far. Det er som om, at han aldrig gør noget godt nok mere.

Isolerer sig på værelset – og bruger nogen gange timer på at kigge ind i væggen eller spille et ligegyldigt spil på computeren. Andre gange græder han helt ustyrligt under dynen. Bliver bange for sin egen reaktion og de mange følelser. Hvad sker der med ham? Hvorfor kan han ikke bare tage sig sammen? Hvorfor forstår de ham ikke? Hvorfor spørger de aldrig til, hvordan han har det? Gad vide om de egentlig elsker ham for den han er? De ville helt sikkert dø af skam, hvis han droppede ud af studiet? Hvis bare far og mor ville prøve at forstå ham, ville det hele være meget lettere…

Jeg lytter til det hele og siger: ”Det lyder som om, at det er rigtig svært at være dig. Det kan jeg godt forstå”. 

Og så kommer tårerne – og den første forløsning.

Mathias er langt fra alene om at savne støtte fra sin mor og far. Eller om at opleve, at forældrenes interesse udelukkende drejer sig om lektier og karakterer eller kritik over noget, der mangler at blive gjort. Han er rædselsslagen for at lægge kortene på bordet derhjemme, for tænk nu hvis han bliver bekræftet i sin værste frygt om, at de faktisk kun elsker ham for hans præstationer – og ikke for den dreng han er! 

Han mangler nærvær og accept fra de to vigtigste mennesker i sit liv. To mennesker, som helt forståeligt har fokus på, at Mathias skal klare sig bedst muligt i ’gøreland’ og er frustrerede over at se, at han bare trækker sig og er mut. De har travlt og ser ikke, at deres dreng er ved at brænde sammen og i den grad har brug, at de møder ham der, hvor han er og prøver at tage hans verdensbriller på et øjeblik.

Der blev for nylig offentliggjort en undersøgelse, hvor over 1.000 unge blev spurgt om, hvad der skulle til for at forbedre unges trivsel. Meget tankevækkende svarede over 80 %: mere støtte og nærvær fra forældrene!

Mathias fandt modet til at fortælle sine forældre, hvordan han i virkeligheden havde det – og det vendte hele bøtten for ham. Heldigvis. 

Men det er helt sikkert ikke kun Mathias og de unge, der mangler nærvær. Det gør mange mennesker – og måske også dig selv. Nærvær handler om fordybelse – og om at være til stede. Slippe de elektroniske medier, arbejdet eller lektierne og være 100 % til stede i nuet, med det der er.

Bonussen er, at det er ren guf til hjerne og sjæl at stoppe op. Det sænker stressniveauet og giver hjernen et tiltrængt pusterum. Og når vi er nærværende med andre, skaber vi hjerterum for alle parter.

 

Brug et øjeblik på at overveje:

Hvornår er du 100 % nærværende? I forhold til dig selv? I forhold til andre?

 

Er der steder i dit liv, hvor du med fordel kan være mere nærværende?

 

Hvad ville det betyde? Nu? Og på længere sigt?

 

Nærvær er den største gave vi kan give os selv og andre mennesker omkring os. Det koster ingenting, men giver så meget igen på alle hylder.

Stop op. Kram. Smil. Hør. Føl. Se dine medmennesker. Nyd og glæd dig over øjeblikket i Væreland.

Du fortjener det bedste.
 

Kærlig hilsen 
Ulla