Nyhedsbrev

Jeg skriver om selvværd, negative tanker og alt det andet, der afholder os fra at føle os smukke, dejlige, enestående, modige og gode nok. Jeg annoncerer events og kurser i nyhedsbrevet og giver dig selvfølgelig også masser af tips til at blive en endnu bedre udgave af dig.

Vi ses i din mailboks.

Ulla

Navn
Virksomhed
E-mail
:
CAPTCHA Image
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
30/4 2015 - Er du også sådan 'lidt sart'?

Er du også sådan 'lidt sart'?

 
 

 
Kære læser

Kender du det, at du (eller din kollega, din partner, dit barn, din kollega, din ven)
  • Kan fornemme alle stemninger i et rum og bliver ekstra påvirket af konflikter – også dem du ikke selv er en del af?
  • Hurtigt bliver overstimuleret af store forsamlinger (storrumskontorer, receptioner, overfyldte shopping-centre mv.) eller en fyldt kalender - og har brug for at trække dig tilbage for at lade op?
  • Føler alting ekstra dybt og er ekstra nærtagende fx over for kritik?
  • Har en udpræget retfærdighedssans og gerne kæmper andres sag – men kan have svært ved at kæmpe din egen?
  • Har tendens til at være lidt (meget) perfektionistisk?

 
Var jeg bare lidt for sart?
Jeg kan personligt kende alle trækkene og har i mange år troet på, at jeg var sådan lidt sart. Lige indtil jeg stødte på begrebet ’Særligt sensitiv’ og lærte, at jeg var hverken sart, sær eller for meget eller for lidt.

Der VAR faktisk en god grund til, at jeg var genert og tilbageholdende som barn, havde svært ved smalltalk og ofte havde (og stadig har) mange store følelser i spil.
 
Der fandtes også med et en plausibel forklaring på, hvorfor jeg skal ligge ned, når jeg skal stikkes – og i det hele taget næsten kan mærke andres smerte fysisk, når jeg ser eller hører om deres operationer, sår og skrammer – eller blot bevæger mig ind på et hospital.
 
Pludselig stod det lysende klart, hvorfor kaffe, sukker, lugte, kulde og rod har så stor effekt på mig - og i øvrigt også tøj, der kradser.
 
Men mest af alt var der med et en rigtig god forklaring på, hvorfor jeg så tydeligt mærker andre menneskers følelser og stemninger (uden at have overnaturlige evner).
 
Jeg var og er simpelthen bare særligt sensitiv.

 
Det sensitive træk
Det at være særligt sensitiv er hverken en sygdom eller diagnose.
 
Det betyder, at man er født med et nervesystem, som tager alting dybere ind og bearbejder og lagrer informationer i meget højere grad end hos en ikke særligt sensitiv.
 
Ifølge ophavskvinden til begrebet, den amerikanske psykolog Elaine N Aron, er ca. en femtedel af befolkningen særligt sensitive.

 
Fordele og ulemper
”At være særligt sensitiv svarer lidt til at have den store TV-pakke - uden at kunne fravælge den og få den lille i stedet. Alle kanalerne kører bare nonstop i baggrunden altid.” Marie, 36 år

Det særligt sensitive træk kan på den ene side være belastende og besværligt. At sanse ekstra kraftigt betyder nemlig, at man hurtigere bliver overstimuleret, stresset og drænet i en travl hverdag. Og når det sker, er man (helt ærligt) ikke ligefrem rar at være sammen med – heller ikke for sig selv. Der er skruet helt op for selvkritikken, små problemer bliver uoverskuelige og ens værste udgave udleves for fuld udblæsning.
 
(Det er bl.a. her min såkaldte 'Savskærer-stemme' og mit indre Ulla-monster træder i karakter, samtidig med at jeg bare ønsker alt og alle langt væk…!!)

Men på den anden side er det særligt sensitive træk samtidig en helt unik gave, da alle sanseindtryk tages dybere ind. Også de positive. Det betyder bl.a., at man kan opnå en tæt kontakt til andre på meget kort tid. Det betyder også, at man oplever alt ekstra intenst og at man kan glædes og begejstres ekstraordinært. Over de små ting. Over kunst. Over alt hvad der sker i og omkring dig.

 
Bliv ven med din sensitivitet
Jeg har gennem tid hørt mange ønske deres særlige sensitivitet ’hen hvor peberet gror’.
 
Måske især blandt de unge, som oplever, at det sensitive træk kan spille en rolle i forhold til at gå til eksamen, at sige noget i timerne og gøre det ekstra svært at sige fra. Fordi man sanser så kraftigt, er man er ekstra sårbar over for kritik, ligesom det kan forstærke følelsen af at være ensom, anderledes og forkert. 

Men det sensitive træk kan ikke vælges fra. Fidusen er i stedet at indrette et liv efter det.

Det kan du bl.a. gøre ved:
  • At lave et energiregnskab og få skabt en sund balance mellem drænende og givende aktiviteter.
  • At sætte dit liv under lup og foretage en række bevidste tilvalg og fravalg af fx venner, fritidsaktiviteter, arbejdsopgaver osv., så du får mest mulig overskud i din hverdag og undgår at blive overstimuleret.
  • At stå ved din sensitivitet og lære at sætte pris på den særlige gave, som du har.
 
ELLER
 
Kom med til min allerførste Inspi-Lounge og bliv klogere på dit sensitive træk, jf. nedenfor.

PSSSSTT... Er du ung og særligt sensitiv, bør du kigge nærmere på den helt nye Teen Quest Summer Camp 2015, hvor du vil få mange gode redskaber til at få en lettere hverdag.
 
Inspi-Lounge (NYHED)
Kom med til min allerførste Inspi-Lounge d. 18. maj kl. 18.30-20.30, hvor jeg sætter fokus på de sarte (og seje) sjæle og giver dig gode tips til, hvordan du kan blive gode venner med dit sensitive træk.

Inspi-Lounge er et helt nyt initiativ og henvender sig til alle aldersgrupper. Det overordnede formål er at inspirere dig til at få en hverdag med mere selvværd, glæde og overskud, hvor du lever i overensstemmelse med den bedste udgave af dig.

Inspi-Lounge afholdes en gang hver måned med forskellige emner på dagsordenen. Udover et oplæg fra min hånd eller en evt. gæstetaler, er der sat tid og plads af til efterfølgende erfaringsudveksling eller øvelser om dagens emne i mindre grupper, så du får mulighed for at få mest muligt med hjem. (Og så er der selvfølgelig sørget for lidt lækker forplejning).

Hele molevitten koster 150 kr. pr. aften.

Der er plads til max 12 deltagere pr. gang for at sikre en fortrolig og nærværende stemning.

JA TAK, JEG VIL GERNE DELTAGE PÅ DEN ALLERFØRSTE INSPI-LOUNGE OM SARTE (OG SEJE) SJÆLE D. 18. MAJ 2015
 
At elske det som er
Som så meget andet, er der altid to måder at se på tingene på. Enten kan vi ærgre os over alt det vi ikke har eller kan – med tilhørende frustrationer, ærgrelser og måske misundelse. Eller også kan vi glæde os over alt det vi har - og mærke glæden og taknemmeligheden ved det.

Jeg ved godt, hvad jeg vælger – og håber, at du vil gøre det samme.

Du fortjener det bedste.
 

Stort forårsknus
Ulla
 

 
 













Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende masser af fif til, hvordan du kan blive en endnu bedre (og mere ægte) udgave af dig.
 
Future Quest | Savsvinget 7, 2970 Hørsholm  | Tlf.: 2615 1809 | uh@futurequest.dk