Kære læser

Jeg håber, at du ligesom jeg har nydt den lune sensommer og er ved at være klar til det smukke danske efterår. Et efterår der her i Future Quest står i de stille unges tegn i form af bogskrivning og en ny Teen Quest Camp i uge 42. Og så er det efteråret, hvor jeg fylder 40… – men mere om det senere. 

Dette nyhedsbrev handler om, hvordan din selvopfattelse påvirker dine handlinger – og hvad du med fordel selv kan gøre, hvis du fx føler dig fastlåst.

Du er, hvad du tænker! Så enkelt kan det siges! Forklaringen er måske lidt længere…

Identitet handler om, hvordan du opfatter dig selv. Din nuværende identitet eller selvopfattelse er dannet ud fra, hvad andre mennesker har fortalt dig. Dine forældre. Søskende. Klassekammerater. Lærere. Venner. Chefer. Naboer. Kort sagt alle de mennesker du har mødt på din vej.

Fra barnsben har du måske som de fleste valgt at acceptere den rolle andre har givet dig og hvad de har fortalt om dig. Fx som den stille pige. Eller forsigtige dreng. Hende den hjælpsomme. Ham den sjove. Sladrehanken. Perfektionisten. Den dårlige taber osv osv.

Men hvad nu hvis de ikke har fortalt dig sandheden? Hvad nu hvis du indeholder mange flere styrker og potentialer, end du nogensinde har hørt om?

 

Det ved jeg næsten med garanti, at du gør... Udfordringen er blot, at du lige nu ikke er bevidst om, at disse kvaliteter hører til på dine hylder og derfor naturligt nok ikke lever dem ud.

Jeg coachede en ung pige tidligere på året. Hun kom, fordi hun havde svært ved at sige noget i timerne, havde nærmest panikangst, når hun skulle fremlægge og frygtede de kommende eksamener. Hun gik i 1G og var godt klar over, at hun var nødt til at gøre et eller andet anderledes, hvis hun skulle klare sig igennem gymnasiet.

 

Undervejs i vores første samtale bad jeg hende forestille sig selv stå foran klassen og holde oplæg og spurgte, hvordan hun så sig selv udefra. Hun var tavs et øjeblik - og svarede så lavmælt: ”Som en ingenting”.  

Med en selvopfattelse som ’en ingenting’ må adfærden jo svare dertil. Og hun forklarede da også, at hun så sig selv kigge ned i papirerne og forsøgte at gemme sig væk i en stor trøje bag sit lange løse hår, talte med en næsten hviskende stemme – og i øvrigt forsøgte at fylde mindst muligt i klassen i det hele taget.

Jeg spurgte hende, hvad hun gerne ville være i stedet for, hvis alt var muligt. Hun pegede prompte på en sølvfrø i mit coachinglokale og sagde: "Jeg vil være som den der frø, for den hviler i sig selv og er ligeglad med hvad andre siger".

Jeg bad hende forestille sig, at hun nu skulle fremlægge som frøen og lægge mærke til forandringen.

 

Allerede da hun begyndte at beskrive sit indre billede, havde hun rettet sig op i stolen og sænket skuldrene, mens hun med et smil på læberne beskrev, hvordan hun havde sat håret op, søgte øjenkontakt, talte tydeligt og havde fokus på det hun ville sige – frem for hvad hun troede, at de andre forventede at høre.

 

Det handler med andre ord om at blive opmærksom på din selvopfattelse i de situationer, hvor du føler dig fastlåst, og begynde at se dig selv i et andet perspektiv, så du kan bruge dine ressourcer optimalt. 

Og det er lige præcis, hvad vi træner på den kommende Teen Quest Camp for stille unge i efterårsferien fra d. 14.-17. oktober. Her lærer de unge, at de er og kan så meget mere end bare at være stille – og at det stille træk i øvrigt er en styrke, som de skal være stolte af.

Du får, hvad du har fokus på. Og dit barns virkelighed skabes af det, som du sætter fokus på. Hvis du fx er optaget af, at dit barn er for genert og du bruger masser af krudt på at bekymre dig om og italesætte det (fordi du som forælder selvfølgelig gerne vil hjælpe), er du i princippet med til at fastholde barnet i genertheden og få den til at vokse. 
 
Et alternativ kunne være at vælge at sætte fokus på en (måske uopdaget) styrke i stedet – og kigge efter steder og tidspunkter, hvor dit barn fx er modig og italesætte det, når det sker. På den måde vil dit barn selv begynde at opfatte sig som modig og gå til verden med en større grad af modighed.

Og nu vi er ved det med selvopfattelsen, så har jeg også været på arbejde...

 

Jeg fylder 40 i næste måned – og for første gang i 20 år oplevede jeg at være fuldstændig handlingslammet i forhold til at få arrangeret min fødselsdagsfest. Kreativiteten var helt i nul og alle de gode ideer udeblev.

Det var frustrerende. Vildt frustrerende. Men da jeg undersøgte det nærmere, fandt jeg ud af, at jeg havde modstand på at træde ind i 40-rækken, fordi jeg ubevidst havde konkluderet, at så blev jeg en del af ”40, fed og færdig”-flokken. Et selvbillede jeg bestemt ikke fandt særligt attraktivt.

Men selvbilleder er jo mulige at ændre på.

 

Derfor valgte jeg i stedet ”40, frisk og fræk”- og vupti, så blev det straks mere interessant at tænke på den store dag, som jeg nu har besluttet skal fejres i høje hæle, med dejlig kage og boblende champagne.

Og ved du hvad? Jeg glæder mig. (Også over de mange fordele der er ved at nå denne alder.)

Hvordan ser dit selvbillede ud? Er du glad og tilfreds med at være den du er - eller oplever du af og til at være fastlåst med drømme om turde gøre noget andet end du gør i dag?

Du er, hvad du tænker. Og da du - og du alene - i sidste ende styrer dine tanker, har du også fjernbetjeningen til at kunne vælge at se dig selv i et andet - og måske endnu bedre - lys.  

Du fortjener det bedste hver dag!

 

 

Kærlig hilsen

Ulla (den glade nu snart 40-årige)