Nyhedsbrev

Jeg skriver om selvværd, negative tanker og alt det andet, der afholder os fra at føle os smukke, dejlige, enestående, modige og gode nok. Jeg annoncerer events og kurser i nyhedsbrevet og giver dig selvfølgelig også masser af tips til at blive en endnu bedre udgave af dig.

Vi ses i din mailboks.

Ulla

Navn
Virksomhed
E-mail
:
CAPTCHA Image
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
30/9 2015 - Styrk din gennemslagskraft med dit kropssprog

Styrk din gennemslagskraft med dit kropssprog

 
 

 
Kære læser

Vidste du:
- at dit kropssprog udgør ca. 55 % af din samlede kommunikation?
- at dine ord kun udgør 7 %?
- at du kan styrke din personlige gennemslagskraft betragteligt ved at bruge kropssproget bevidst?
- at du kan læse dine medmennesker og deres interesse i dig gennem deres kropssprog?

Måske kan du nikke genkendende til det at møde et menneske og stå tilbage med en fornemmelse af, at det hele ligesom ikke hang sammen? At du på en eller anden måde fik modsatrettede budskaber og derfor ikke fik tillid til vedkommende? Eller måske har du selv prøvet at formidle og oplevet, at informationen ikke blev modtaget, som du ønskede?

Mit gæt vil være, at der har været ’flimmer’ i kommunikationen. Flimmer, som vi med stor fordel kan arbejde på at minimere, så vi i højere grad kan levere et klokkeklart budskab, hver gang vi kommunikerer – uanset om vi taler til børn, kollegaer, ægtefæller, forældre, naboer osv. 

Du kan lære hvordan på workshoppen ”Din krop taler så højt, at jeg slet ikke kan høre, hvad du siger” d. 2. november.
 
Hvad er kropssprog?
Dit kropssprog og din ansigtsmimik er kort og godt en ydre spejling af dit indre følelsesliv. Du udstråler med andre ord, hvad du tænker.

Groft set kan kropssproget opdeles i to: trygt og utrygt. Hvis du er tryg, fylder du typisk mere end udgangspunktet ved at bruge kropssproget aktivt eller fx flade ud i et fyldigt kropssprog. Hvis du er utryg, krymper du typisk kroppen ved fx at synke lidt sammen, krydse arme og ben og ”gøre dig lille”.

Men som alt andet skal kropssprog tolkes i den sammenhæng det udfoldes. Krydsede arme kan nemlig også betyde, at personen fryser, ligesom mange synes, at det er rart og afslappende at sidde med benene over kors.

 
En indianers gennemslagskraft
Kort fortalt får du mere gennemslagskraft, når der er 100 % overensstemmelse mellem, hvad du føler indeni og det du siger højt. På den måde fremstår du som troværdig og ægte - og det giver respekt. 

For en del år siden deltog jeg i et foredrag hos en indianer. Han startede med at sidde ganske stille på scenen og lade os lytte til hans hjertebanken gennem mikrofonen. ”Det banker hurtigt, fordi jeg er nervøs lige nu”, sagde han stille. Han forsøgte ikke at gøre sig til mere, end han var, men inviterede os ind i sin verden, så vi forstod hans udgangspunkt. Jeg glemmer aldrig det foredrag! Han gik rent ind på alle tangenter og hans mange gode og vigtige budskaber står stadig bøjet i neon hos mig.

 
'Flimmer' i kommunikationen
Omvendt gør det modsatte sig gældende, når kropssprog, ord og energi- og toneleje ikke hænger sammen. Så skaber det 'flimmer' og mistillid. 

Jeg havde på et tidspunkt en ung pige med på et kursusforløb. Hun kom lidt for sent første gang og satte sig i kredsen med lidt sammenfaldet kropssprog og krydsede arme og ben. Da det blev hendes tur til at sige noget, sagde hun med flakkende øjne og en afdæmpet lidt pibende stemme: ”Jeg elsker at møde nye mennesker”. Måske var det sandheden i et eller andet omfang, men lige der var hun overvældet af en følelse af ubehag, som ofte opstår, når vi møder nye mennesker. Og det fortalte kroppen højlydt, samtidig med at hendes ord sagde noget andet. Altså et tydeligt eksempel på flimmer.

Flimmer handler også om alle de ting vi gør med vores hænder, når vi bliver utrygge. Klør os i nakken, retter på håret, bider negle, klør næsen, rører ved læberne, klikker med en kuglepen osv. Modtageren fanger (u)bevidst alle de ordløse historier, som kroppen hele tiden fortæller, og hvis de ikke passer med de talte ord, skaber det forstyrrelser eller flimmer, og det koster på troværdighedskontoen.

 
Workshop om kropssprogets betydning
Hvis du er nysgerrig på dit kropssprog og er interesseret i at vide mere om, hvad du konkret kan gøre for at styrke din personlige gennemslagskraft, afholder jeg tirsdag d. 2. november workshoppen:

”Din krop taler så højt, at jeg slet ikke kan høre, hvad du siger”

Denne aften kan du få indsigt i:
- hvad dit kropssprog betyder for din kommunikation og troværdighed
- nøglen til at skabe (bedre) relationer ved hjælp af dit kropssprog
- hvordan du ’læser’ dine medmennesker – og deres interesse i dig
- 'dit personlige rum’, føddernes afslørende signaler og en masse andet

 
Det foregår Savsvinget 7 i Hørsholm fra kl. 18.30-20.30 og jeg glæder mig til en sjov og inspirerende aften.

Det koster 150 kr. at deltage og der er begrænsede pladser. 

JA TAK, JEG VIL GERNE LÆSE MERE OM WORKSHOPPEN OG TILMELDE MIG
 
Minimer flimmer og styrk din gennemslagskraft
Kropssproget er et spændende område, som der kan tolkes meget på.
 
Den vigtigste pointe er i min verden at blive opmærksom på, hvor meget du kan styrke din gennemslagskraft ved at bruge kropssproget bevidst fx ved at sørge for at minimere flimmer. 
 
Du udstråler, hvad du tænker og føler. Stå ved det og sig det højt, så hele skønne, smukke, dejlige dig kommer til udtryk i det du gør og siger. Det skaber respekt og øger din gennemslagskraft.

Du fortjener det bedste.
 
 
De kærligste hilsner
Ulla

 
 













Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende masser af fif til, hvordan du kan blive en endnu bedre (og mere ægte) udgave af dig.
 
Future Quest | Savsvinget 7, 2970 Hørsholm  | Tlf.: 2615 1809 | uh@futurequest.dk