Kære læser

Julen venter lige om hjørnet. En tid med glæde, nærvær og store forventninger. Forventninger som ikke altid bliver indfriet – måske pga. de der små eller store bommerter, som vi alle begår fra tid til anden, og som vi bagefter bruger en masse krudt på at ærgre os over.

Det kan være, at du pludselig indser, at du har fået købt en helt ’skæv’ julegave. Alternativt at du har glemt at købe en. Eller at du har været lidt for rundhåndet med saltmængden i julemaden. Eller næsten endnu værre: at andre indser det og kommenterer på det. Måske kan du nikke genkendende til, hvor sårende det kan være at tage imod irettesættelser – uanset om de kommer fra din familie, dine venner eller helt fremmede mennesker.

Ofte skyldes det, at vi hiver kritikken direkte ind på vores personlighed. At vi (ubevidst) kommer til at sætte lighedstegn mellem det vi gør og den vi er. Så når vi modtager feedback om, at der er noget, vi ikke gør helt godt nok, konkluderer vi automatisk, at vi ikke er gode nok som mennesker. Og den svier.

Når jeg arbejder med feedback, bruger jeg ofte udtrykket: ’at lægge den på fad’. Det betyder, at du i første omgang holder den givne feedback 10 skridt fra kroppen, mens du med hjernen analyserer, hvad der lige er blevet serveret for dig. Nogen gange bliver konstruktiv og vigtig feedback nemlig serveret på en ubehagelig måde, som rammer dig følelsesmæssigt og måske helt forhindrer dig i at høre, hvad der bliver sagt. Det er derfor vigtigt at kunne skelne mellem måden den bliver givet på og selve indholdet.

Du kan i udgangspunktet ikke ændre måden andre giver dig feedback på, men du kan til enhver tid arbejde med, hvordan du vælger at modtage den.

Husk også at feedback er afsenders måde at opleve verden på – og altså ikke nødvendigvis (hele) sandheden.

Hvis du på forhånd ved, at du er typen, der tager ting nært, kan det være en god ide at skabe en såkaldt beskyttelsesskærm, som du kan kalde frem, når du står i en feedback-situation næste gang.

Forestil dig en slags skærm lavet af et uigennemtrængeligt materiale, som du for det indre blik ’beskytter’ dig med, så ordene kun går ind igennem ørene, men ikke får lov til at ramme dig følelsesmæssigt.

Når du så bliver alene, er det tid til at kigge nærmere på, hvad du har fået.

Spørg dig selv: 'Hvad er det, der virkelig blev sagt? Hvad kan jeg lære af dette, som kan være med til at gøre mig til en endnu bedre udgave?' 

De ting du kan bruge – den konstruktive del – kan du så efterfølgende tage ind og bruge fremadrettet. Og affaldet – det du er uenig i – kan du lade ligge.

Hvis det er urimelig kritik du modtager, er det helt ok, at du siger fra. Og hvis du ikke når at sige fra lige i øjeblikket, fordi du måske bliver overvældet, er det altid ok at gå tilbage og gøre det.

 

Det giver dig samtidig den fordel, at du har mulighed for at forberede dig på, hvad du vil sige.

Som med så meget andet handler bommerter om måden, du vælger at opleve dem på.

 

Og der er stor forskel.

 

For mens fejl handler om at se dig tilbage, fortryde og bruge en masse krudt på at slå dig selv oveni hovedet, kan du med fordel i stedet starte med at anerkende dig selv for at have gjort dit bedste og dernæst bruge energien på at kigge efter, hvad du kan gøre anderledes og bedre næste gang. Altså sætte fokus på gaven eller læringen.

Og når du (med lidt træning) kan lære dig selv at se feedback som en gave du kan vokse af, kan du sagtens nå til et punkt, hvor du vil sætte pris på at få den.

Jeg vil kærligt opfordre dig til at huske den der med læringen, hvis du skulle ende op med en sveden and eller en flæskesteg med bløde svær i morgen. Det kan kun gå bedre næste gang :) 

Uanset vellykket julemad eller ej handler julen i høj grad også om fred, fryd og taknemmelighed. Jeg vil personligt gerne takke dig for at læse med her og samtidig ønske dig og dine kære en rigtig glædelig jul og et lykkebringende 2016.

Du fortjener det bedste.

De kærligste julehilsner
Ulla